AMBASSADØRER

MØD VORES SKØNNE AMBASSADØRER

Her kan du læse om vores ambassadører, samt følge dem på instagram, hvis du vil følge med i deres behandlinger og hvem de er, måske du kan finde en du kan spejle dig i.  
Vi er meget beæret over, at de har valgt netop os da vi sætter en stor ære i at have de absolut bedste med på holdet. Vores ambassadører er alle skønne, jordnære, ærlige og troværdige. De er alle smukke og fantastiske på hver deres måde og så har de især én ting til fælles – nemlig skønhed, de mener som vi selv gør, at det ydre hænger sammen med det indre og at skønhed er individuelt.  For dem handler det om at være den bedste version af dem selv. 
Disse ambassadører vil gerne gå forrest omkring kosmetiske behandlinger og vise at man sagtens kan gøre noget godt for sig selv, uden formålet er at ligne en anden eller gøre det fordi man er påvirket af samfundet, men blot sørge for at gøre det som gør én glad
– og det er jo det vigtigste! 

Ralf Østergaard Christensen

Jeg hedder Ralf, og er født og opvokset i Aalborg med en 11 års afstikker til København og tilbage igen for to år siden nu. Jeg er født i 1978, og er far til to dejlige drenge på 7 og 10 år der spiller ishockey.

Til daglig er jeg souschef for to Børne- og Ungehjem, der hedder Nordkraft og PKC, der holder til ude i Mou, hvor vi har børn og unge anbragt på døgntilbud i forskellige typer af anbringelser. Jeg er uddannet pædagog med en diplom i ledelse, og har 25 års erfaring med området.

Jeg kan godt lide alt omkring sundhed og velvære, jeg træner til dagligt og spiser sundt, hvorfor det også er nærliggende for mig, at begynde at se på, hvordan jeg kan holde et friskt og sundt udtryk også.

Derfor er jeg bl.a. begyndt på PRF behandling i ansigtet, hvor de bruger celler fra mit eget blod, til at booste mit naturlige kollagen, og derved få arbejdet imod begyndende rynker samt få en bedre glød i ansigtet, som man jo gerne vil bibeholde som 47 årig. Jeg er også startet på skinbooster samt hårfjerning på halsen i min skæglinje, så jeg er fri for barbering på halsen hver dag.

Jeg har valgt at være ambassadør for Frost Clinique, da de udover at være super dygtige og søde, også abonnerer på et værdisæt, der ligger klods op af mit eget. Jeg kan fx særligt godt lide, at de også afviser at behandle folk, hvis noget bliver for ekstremt, eller at de fagligt vurderer, at behandlingen er unødvendig pt.

Det er et fantastisk team, hvor man altid bliver taget dejligt imod både som kunde og ambassadør. Kan kun medgive mine bedste anbefalinger for mine oplevelser indtil videre 



Michala Spangenberg

Jeg hedder Michala Alexander Spangenberg. Jeg er 29 år gammel og er tilflytter til Frederikshavn sammen med min mand. Jeg er uddannet Tandplejer og arbejder til dagligt i Frederikshavns Kommunale Tandpleje for både børn og unge samt for sociale, psykiske samt fysiske udsatte patienter i alle aldre. Ved siden af mit fuldtidsjob, er jeg også ansat som ledsager for en unge kvinde. 

 

Egentlig kan jeg ret godt lide, at være helt naturlig som jeg er. Men jeg elsker også at gøre noget godt for mig selv. Og derfor får jeg lige nu lavet permanent hårfjerning, skinpen, læber og botox behandling hos Frost Clinique. Jeg har også andre behandlinger i tankerne allerede. Og man kan jo sagtens få lavet kosmetiske behandlinger, som egentlig bare fremmer dine helt naturlige træk og skønhed - og lige netop det, synes jeg er vildt fedt ved kosmetiske behandlinger. 

 

Jeg har valgt Frost Clinique, da jeg føler mig godt tilpas og behandlet hos dem. Det er enormt vigtigt for mig, at jeg føler tillid og tryghed hos den klinik, jeg vælger at komme hos, da der jo skal udføres kosmetiske behandlinger.  

Anne Bak Pedersen

Mit navn er Anne og jeg er fra 1992. Jeg er født og opvokset i Aalborg. Til dagligt er jeg content creator, eller som de fleste kender det som influencer. Min platform bruger jeg meget til at vise hvem er Anne. Jeg lider af angst og efter 6 års svær kamp med angst, er jeg nu endelig ved at få nogenlunde kontrol over den. Det er vigtigt for mig, at mine følgere kan mærke mennesket bag min profil og at det ikke bare er et poleret glansbillede. 

Jeg startede allerede som 26-årig med at få botox, da min angst bogstavelig talt satte sig som bekymringsrynker i min pande. Udover det får jeg en gang imellem lavet lip flip og så får jeg PRF behandling. Jeg har fået 0,3 ml i læberne et par gange, men jeg har en meget udadgående læbe, som gør at jeg har nemt ved at få det såkaldte ”andemunds” look. Det er bestemt ikke noget jeg ønsker, da det for mig er vigtigt stadig at have et naturligt look, til trods for at man en gang imellem får lidt touch up. Jeg får også permanent hårfjerning med laser og det er virkelig genialt. Jeg har en meget voldsom hårvækst og der er det bare rart ikke at skal barberer sig hele tiden. 

Jeg har valgt at være ambassadør hos Frost Clinique, på grund af, at de er enormt dygtige, professionelle og så er det bare et rart sted at komme. Man ved at man er i gode hænder hos dem. De er gode til at guide en og anbefale hvad de synes man burde få ud fra ens egne ønsker

Julie Weber Norsk

Jeg hedder Julie og er fra 1999. Jeg bor i Pandrup med mine 2 børn, og mand. Til dagligt driver jeg min egen frisørsalon Juma Hairstudio. 

Skønhed er en stor del af mit arbejde, derfor elsker jeg at optimere mit udseende med forskellige skønhedsbehandlinger. Jeg vil gerne være den bedste version af mig, og derfor er det vigtigt for mig at komme hos en klinik som ikke vil ændre mit naturlige udseende, men optimere det. Jeg får selv lavet tandblegning, filler i læber, kindben, midtkind samt hage og permanent hårfjerning. 

Jeg har valgt at være ambassadør hos Frost Clinique, fordi fra da jeg mødte dem første gang, var jeg ikke i tvivl om at det var det rette sted for mig. Her blev jeg mødt af stort engagement samt passionerede medarbejdere og som har gode værdier. Jeg nyder når jeg kan få et break fra min travle hverdag som mor og selvstændig og det får jeg hos Frost Clinique. Det giver mig selvtillid, ro, og en fornyet energi, så jeg kan være den bedste version af MIG SELV, præcis som jeg ønsker det. 

Ianni Vitek

‎Mit navn er Janni, jeg er fra 1987 og bor i Aalborg med min mand og vores tre børn.

Jeg har altid haft en stor interesse for velvære, både hvad angår følelsen indeni, men også udstrålingen udadtil. Jeg ønsker som flertallet IKKE at ændre på mit udseende. Jeg ønsker dog at være den bedste udgave af mig selv, uanset om det handler om mit mindset, min rolle som mor eller mit udseende. 

Når jeg kommer på klinikken, er det for at prioritere mig selv, at gøre noget godt for mig selv. Ligesom at jeg også går til frisøren for at vedligeholde mit hår og forkæle mig selv. Det samme gør jeg, når jeg fx. får lavet en Profhilo-behandling som giver mig den der ekstra glow og “feel good” følelse, derudover får jeg skinpen, blanching i panden og filler i læberne.

Jeg har valgt at blive ambassadør hos Frost Clinique, da jeg fra første møde følte mig tryg og i gode hænder. Det er så utrolig vigtigt, at mavefornemmelsen føles rigtig, når man vælger sin behandler og klinik! 

Hos Frost Clinique er dedikationen til faget, fagligheden og professionalismen til at mærke - og ikke mindst at se!

Linn Knap

‎Mit navn er Linn, jeg er fra 1993 og er bosat i Terndrup lidt nord for Aalborg. Her bor jeg sammen med min kæreste og vores fælles søn på 3 år, i et hus vi selv har renoveret. Til daglig arbejder jeg som konsulent i en stor, international beautyvirksomhed, hvor jeg superviserer vores forhandlere og skaber unikke oplevelser for vores kunder. Jeg har de sidste 8 år erhvervet mig som makeupartist for en række brands, herunder Chanel og Mac, men har siden 2020 været selvstændig.

Skønhed er en del af mit DNA og jeg synes det er et kæmpe privilegium at kunne dele følelsen og oplevelsen af skønhed med andre. Skønhed empower mennesker og kan ændre liv - men det allerbedste ved skønhed er at vi kan dele det med hinanden. Skønhed findes overalt og er ikke forbeholdt nogen særlig målgruppe, køn, race eller religion - skønhed er for os alle. Netop denne overbevisning driver mig på min online platform, hvor jeg gennem humor og gennemsigtbarhed formidler skønhedens mange facetter. For når du føler dig skøn, så får du en bedre energi. Derfor skal vi også investere I os selv - ikke nødvendigvis penge, men tid og ressourcer får også skønhed til at blomstre og netop denne overbevisning deler jeg med Frost Clinique. Den uperfekte og naturligvis skønhed behøver ikke at være i konflikt med kosmetiske behandlinger, tvært imod. Og den kosmetiske verden er andet end overfyldte læber og udtryksløse ansigter. Jeg har selv fået botox i panden, bekymringsrynken, kragetæerne, brynløft og lipflip (lipflip var dog ikke så meget mig) derudover har jeg fået PRF, filler i kindben, midtkind og hage.

Jeg har valgt at være ambassadør hos Frost Clinique, da de leverer en professionalisme og autencitet, som gjorde at jeg med det samme sænkede skuldrene og følte mig hjemme. Hos Frost Clinique kan du komme som du er, og ikke føle du skal leve op til noget. Du kan fokusere på at forkæle dig selv og være helt tryg ved at du har nogle kompetente behandlere der sørger for dig.

Victoria Lydia

Jeg hedder Victoria og er fra 1995. Jeg bor i Aalborg sammen med min kæreste, Julius, og vores lille hund, Winston. Til dagligt arbejder jeg med sociale medier for eksterne virksomheder, hvor jeg varetager alt fra planlægning og strategi til content creation og idé­generering. I min fritid dyrker jeg reformer pilates og nyder at være sammen med mine veninder.

 

Jeg begyndte at få lavet kosmetiske behandlinger som 26-årig, herunder min første lip-filler-behandling, da jeg altid havde været usikker på mine naturlige læbers manglende volumen og store asymmetri. Jeg har derfor fået behandlet mine læber over flere omgange, og jeg har endda været nødt til at få dem totalopløst hele to gange, da mine læber generelt er i den mere udfordrende ende at behandle – uden at filler migrerer enten ind i slimhinden eller op over læbekanten. Det er noget, Frost Clinique har formået at rette op på, samtidig med at vi bevarer et naturligt udtryk.

 

Derudover får jeg lavet botox i panden for at mindske mine rynker samt RRS-behandling under øjnene for at reducere poser og opstramme huden. Det har altid været et stort usikkerhedspunkt for mig, da jeg har tendens til at se ekstremt træt ud på grund af poser og væske under øjnene.

 

Jeg har valgt at være ambassadør for Frost Clinique, fordi de er ekstremt professionelle, ærlige og realistiske. Her bliver jeg ikke lovet guld og grønne skove, men får i stedet et ærligt billede af, hvad man kan forvente ud fra mine udgangspunkter — og det er noget, jeg sætter utrolig stor pris på.

Almedina Durakovic

Mit navn er Almedina og jeg er fra 2007. Jeg bor i Hjørring og har bosniske rødder, som jeg er meget stolt af. Til dagligt bruger jeg min tid på skole, familie og veninder.


Jeg har en stor interesse for skønhed og selvpleje. For mig handler skønhed ikke om at lave sig selv om, men om at fremhæve sine naturlige træk og føle sig godt tilpas i sin egen krop. Jeg elsker den selvtillid og glæde, man kan få ved at passe på sig selv – både indvendigt og udvendigt. Jeg får selv lavet filler i læberne, tandblegning og permanent hårfjerning.

Jeg har valgt at være ambassadør hos Frost Clinique, fordi de altid møder mig med professionalisme, tryghed og ærlighed. De er passionerede, nærværende og gør kun det, de mener er forsvarligt, og det giver mig en kæmpe tillid til dem. At være en del af Frost Clinique giver mig både kvalitet, selvtillid og glæde i hverdagen.