PERMANENT HÅRFJERNING

Om permanent hårfjerning
SHR-laser som står for ’super hair removal’/kold diode laser
er det nyeste skud på stammen inden for permanent hårfjerning. Vi bruger en
maskine fra 2024 som har hele 4 bølgelængder og kan derfor behandle på alle hud
og hårtyper.
Der er en række fordele ved SHR
- Man slipper for uønsket hårvækst
- Man slipper for at barbere eller vokse sig hele tiden
- Man slipper for indgroede hår, røde knopper og irriteret hud
Laseren går ned og varmer hårsækken op/brænder den hvorefter
den vil blive ødelagt permanent, men uden at skade huden omkring den.
Behandlingen er stort set smertefri, dette skyldes det kolde laserhoved samt
den kolde gel der bliver påført. Som hovedregel skal laser hårfjerning IKKE
gøre ondt, så det med ”jo mere ondt det gør, jo bedre virkning er der” passer
ikke. Laseren skal justeres efter dig, din hud/hår og kropstype. De fleste vil
mærke en prikkende/varm fornemmelse. Behandlingen er sjældent set med bivirkninger og disse er oftest kommet med ukorrekt håndtering af laseren, så sørg altid for at gå til en godkendt klinik.
Vær dog opmærksom på, at laseren kun kan nedbryde hår med
pigment i, derfor hvis nogen klinikker siger de kan fjerne røde, grå og lyse hår, så passer det ikke, teknologien er ikke opfundet til dette, det er kun brune/sorte hår, da disse er de eneste med pigment i. Er du i tvivl om hvorvidt du har lyse hår med pigment, så kan vi altid tjekke dette i klinikken. Vi siger at mærker du ikke en forskel efter 3 behandlinger, så skal du IKKE forsætte dit forløb, da det som regel er tegn på,
at dine hår ikke har pigment nok, eller du har for kraftige kønshormoner som
skaber hurtig og kraftig hårvækst.
Husk på at vi altid vil have hårsække i dvale og disse vil
komme frem før eller siden, og da laseren kun kan ødelægge hårsække i
vækstfasen, er det vigtigt at man holder forløbet vedlige. Det vil sige at når
du har opnået det ønsket resultat og er trappet ud, så skal du stadig holde det
vedlige 1-2 gange om året alt efter din personlige hårvækst som kan blive
påvirket af mange faktorer, så som hormoner, medicin m.m.
Det er også vigtigt at huske på at permanent hårfjerning er
individuelt og længden på forløbet kan variere. Men gennemsnittet er ca. på 6-8
behandlinger før ønsket resultat er opnået.
Ofte stillede spørgsmål
INDEN OG UNDER BEHANDLINGEN
Det er vigtigt, at du har barberet de områder der skal behandles mellem 24-48 timer inden selve behandlingen. Hårene må i hvert fald ikke være længere end 0,5 cm lange.
Kom gerne nyvasket, da der ikke må være nogle former for cremer, make-up, deo eller andet herunder, på områderne der skal behandles.
Under behandlingen påføres der en kølende gel, som er med til at gøre behandlingen smertefri.
Behandlingen tager typisk mellem 5-60 minutter alt afhængig af, hvilke områder der skal behandles.
EFTER BEHANDLINGEN
Husk at de behandlede områder ikke må få sol, førend 2 dage efter endt behandling.
I gennemsnit kræver et forløb 6-8 behandlinger, med 3-4 ugers mellemrum, dog husk dette er individuelt. Når du ikke skal barberer dig mellem de 4 uger, bliver du gradvist udtrappet. Til sidst skal du kun have det holdt ved lige ca. 1-2 gange årligt.
HVEM KAN IKKE FÅ BEHANDLINGEN?
Hvis du har åbne sår/ar på områderne der skal behandles
Hvis du har selvbruner på
Hvis du er gravid/ammer.
Hvis du har tatoveringer på områderne der skal behandles.
Hvis du har været i solen inden for de seneste 7 dage (specifikt solbrændt)
Hvis du er blevet vokset inden for de sidste 6 uger
Hvis du tager blodfortyndende medicin
Hvis du indtager binyrebarkhormon, isotretinoin eller tetracyklin
Hvis du har hudsygdomme