TANDBLEGNING

Tandblegning

Tandblegning er designet til at nedbryde udefrakommende farvestoffer, hvorefter dine tænder vil være hvidere og sundere at se på.

Ligesom hår kan afbleges med brintoverilte (hydrogenperoxid,) kan tænderne også bleges med brintoverilte som er en oxidant. De fleste mennesker er forståeligt nok kede af misfarvede tænder, og vil gerne gøre noget for at slippe af med misfarvningerne.

Kosmetiske klinikker må maksimalt bruge 0.1% hydrogenperoxid og da der kun benyttes så lidt, er der ingen dokumenterede bivirkninger eller skade på tænderne. Husk på, at du aldrig vil kunne opnå et såkaldt ”Hollywood smile” blot ved tandblegning, dette kaldes veneers og er porcelænstænder.

Det er vigtigt at huske på, at tandblegning ikke er en permanent løsning, men noget der skal vedligeholdes. Derudover er det vigtigt for bedste resultat, at få tandrensning ved tandlægen max 6 måneder før. Vi anbefaler generelt set altid at få tandrensninger løbende, for at passe på dine tænder bedst muligt og holde misfarvninger nede. Tandblegning er individuelt, for ligesom med alt andet på vores krop, er vi forskellige. Nogen har meget kraftige misfarvninger og disse vil være svære at lysne. Nogen er også mere modtagelige overfor gelen end andre. Vi siger at efter 3-4 behandlinger, bliver dine tænder ikke hvidere og du skal derefter kun holde det ved lige 1-2 gange om året eller efter behov.

BOOK NU